Bestil tid

Fjernelse af visdomstand på Frederiksberg

Hos Alhambravej Tandlægerne kan du trygt få fjernet dine visdomstænder, hvis de skaber problemer. - Katrine

Fjernelse af visdomstand

Der kan være forskellige årsager til, at du bør få foretaget en fjernelse af dine visdomstænder.
Visdomstænder er som regel ikke til stor gavn, og de er et levn fra fortiden. Før i tiden sled man tænderne meget mere og vores kæber var større. Derfor er der i dag ofte ikke plads til de ekstra tænder, og de kan give anledning til problemer i form af smerte, eller visdomstanden kan vokse skævt frem. I disse tilfælde må man overveje fjernelse af visdomstanden.

En visdomstand er den tredje store kindtand, som ses bagerst i tandrækken. Visdomstænder frembryder omkring 20-års alderen, og der kommer to, en i hver side, i henholdsvis overkæben og underkæben.

Når en visdomstand frembryder vil man oftest blive lidt øm i området, når tanden prøver at komme igennem tandkødet. Dette kan stå på i perioder, da visdomstænder rykker sig periodevis.

Når visdomstænder frembryder, skal de helst vokser op i samme retning og niveau som nabotanden for, at de ikke skaber problemer. Nogle visdomstænder kommer helt eller delvist frem, andre vokser mod eller væk fra nabotanden, eller placere sig ud mod kinden. Nogle visdomstænder kommer aldrig til syne i mundhulen, og nogle får slet ikke anlæg til dem.

Hvis tilfældet skulle være, at din visdomstand er vokset delvist eller skævt frem, er det oftest nødvendigt at få den fjernet. Dette er noget som din tandlæge eller tandplejer kan se og vurdere ved den kliniske undersøgelse samt ved hjælp af røntgenbilleder.

"Fantastisk tandlæge. Fik fjernet visdomstand nemt og smertefrit. Varmeste anbefalinger herfra."
Find os

Alhambravej Tandlægerne

Alhambravej 1 - 1826 Frederiksberg C

33 22 44 88 info@alhambravej.dk
Bus linie 7A og 1A stopper lige ved døren.
Husk digital registrering fra start
350 meter til metroen på "Frederiksberg Allé"
Online booking

Hvornår bør en visdomstand fjernes?

Om dine visdomstænder bør fjernes eller ej, vil blive vurderet ud fra forskellige faktorer.

En del visdomstænder kommer aldrig til syne i mundhulen, men bliver liggende i kæbeknoglen, hvor de kan ligge i mange år uden at skabe problemer. Andre visdomstænder vokser, på grund af pladsmangel, kun delvist frem, og man vil typisk se, at der ligger en del af slimhinden eller tandkød hen over den bagerste del af visdomstanden.
Hvis den delvist frembrudte visdomstand ikke gør ondt og skaber problemer, så er der ingen grund til at fjerne den.

 

Hvis en visdomstand vokser skævt og skubber til nabotanden, skal den fjernes.
altTextTwo
På overfladen kan det sagtens ligne, at en visdomstand ikke rammer nabotanden, men tandrødderne kan godt genere nabotanden. I sådanne tilfælde bør visdomstandens også fjernes.

 

Generelt set anbefales fjernelse af visdomstand, hvis:

  • der gentagne gange ses tandkødsbetændelse, da visdomstanden er vanskelig at renholde. (Betændelsen viser sig som smerte, rødme, hævelse og gabebesvær.)
  • der ses parodontitis, altså fordybet tandkødslommer, mellem din visdomstand og nabotand. I dette tilfældet anbefales fjernelse af din visdomstand for at forbedre forholdene for nabotanden.
  • Der opstå caries mellem din visdomstand og nabotand, og det vurderes, at det ikke er muligt med en fyldning.
  • Din visdomstand ligger forkert i kæben og generer og påvirker nabotanden.
  • Der ses cyste eller tumor.

 

Din tandlæge eller tandplejer vil derfor fra gang til gang ved dine undersøgelser vurdere, hvordan dine visdomstænder har det og ud fra denne vurdering tage stilling til, om tanden bør bevares, eller om en fjernelse af visdomstand vil være den bedste løsning.

Hos Alhambravej Tandlægerne går vi meget op i, at du får behandling af høj kvalitet. Vi anbefaler derfor, at du får foretaget de nødvendige undersøgelser samt røntgenbilleder af dine visdomstænder, før behandlingen til fjernelse af visdomstænder bookes, så vi kan sikre dig den bedste mulige behandling.

 

Røntgenbillede, der viser en visdomstand, som ligger forkert i munden. Hvis den ikke fjernes vil den forårsage skade på nabotanden.

 

Når en visdomstand skal fjernes

Hvis din visdomstand er helt frembrudt, og trods dette stadig skaber problemer, så kan din visdomstand i nogle tilfælde trækkes ud som andre tænder ved en simpel tandudtrækning. I mange tilfælde vil en fjernelse af visdomstand dog kræve en lille operation. I disse tilfælde er tanden enten ikke fuldt frembrudt eller måske er tanden knækket, så tanden er svært fremkommelig. En operativ fjernelse af din visdomstand kaldes for amotio.

Amotio udføres ofte på visdomstænder i underkæben, hvor der er pladsmangel, og hvor knoglen er mere kompakt. Visdomstænder i overkæben er typisk nemmere at fjerne og kan som oftest fjernes ved en simpel tandudtrækning.

Der vil før en operation blive foretaget en undersøgelse af visdomstanden samt blive suppleret med røntgenbilleder og/eller 3D scanning af din tand for, at din tandlæge kan planlægge behandlingen.

Da amotio foregår under lokalbedøvelse, er det vigtigt, at du fortæller din tandlæge, hvis du tager noget medicin, har nogle form for allergi eller tidligere har haft problemer ved lokalbedøvelse.

Gør det ondt at få fjernet visdomstænder?

Nej, det SKAL ikke gøre ondt at få fjernet en visdomstand. Mange er dog bekymrede for, om det kommer til at gøre ondt, men med moderne teknikker og korrekt anvendelse af lokalbedøvelse, bør du ikke opleve smerter eller andet ubehag. Efter operationen vil du kunne opleve lettere ubehag i det behandlede område i den første uge. Du vil typisk opleve at være hævet hvor visdomstanden sad, og opleve lettere ubehag i det behandlede område. Disse ting kan dog modvirkes med smertestillende medicin samt ved brug af en ispose som kan hjælpe på hævelsen.

At spise kan dog  være udfordrende i løbet af de første par dage, da tandkødet i behandlingsområdet vil være ekstra følsomt. Vi vil anbefale dig at spise en blød kost i de første dage efter behandlingen. Gode fødevarer du kan overveje inkluderer,  yoghurt, kartoffelmos, smoothies og supper. Undgå varme, krydrede og hårde fødevarer hjælper med at minimere ubehag og reducere risikoen for irritation.


Hvordan foregår en operativ fjernelse af visdomstand?

Hos Alhambravej Tandlægerne går vi meget op i, at du føler dig i trygge hænder og ved, hvad der skal foregå. Du vil derfor altid blive mundtligt vejledt i, hvordan operationen vil komme til at foregå, og hvis du skulle have nogle spørgsmål, kan du tale med din tandlæge om disse, inden behandlingen påbegyndes.

En operativ fjernelse af en visdomstand vil foregå under fuld steril, kirurgisk opdækning.

For at du får en smertefri behandling, vil din tandlæge lægge en lokalbedøvelse ved den pågældende tand og kontrollere at bedøvelsen virker, før behandlingen startes.

Da du er lokalbedøvet, vil du være smertefri, men du vil kunne have en fornemmelse af, at der trykkes og berøres i området samt kunne høre små lyde, når tanden løsnes fra knoglen.

Ved operationens start laves der et lille snit i tandkødet, så tandkødet kan skubbes let til side, og visdomstanden frilægges. Derefter fjernes om nødvendigt knogle, og visdomstanden deles og fjernes som regel i mindre dele for at fjerne så lidt knogle som muligt.

Når visdomstanden er fjernet, så renses operationssåret med fysiologisk saltvand, og tandkødet sys sammen med et par sting.

Du vil afslutningsvis blive mundtligt informeret om, hvordan du skal forholde dig efter operationen samt få en skriftlig vejledning med dig.

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på efter operationen?

Du skal være særligt opmærksom de første 24-48 timer efter behandlingen. Her bør du særligt følge vores anvisninger vedrørende fysisk aktivitet og hvilke fødevarer du bør indtage. I de første dage vil du kunne opleve hævelse og lettere smerter eller ubehag i det behandlede område. Her vil både smertestillende medicin samt brugen af isposer kunne hjælpe. Du bør holde dig i ro de første 24-48 timer og dermed undgå fysisk aktivitet, da det kan medføre at dit sår springer op. Det anbefales også, at du det første døgn efter din behandling, sover med hovedet i en hævet position – hvis det er muligt. 

Derudover er det vigtigt at holde din mund ren. Du bør ikke børste direkte på såret men børst forsigtigt resten af dine tænder – uden brug af tandpasta. Du vil også få udleveret et middel kaldet klorhexidin, som du skal tage de første dage efter behandlingen. Klorhexidin er et desinficerende middel som bekæmper bakterier og modvirker betændelse i det behandlede område.

Yderligere information om visdomstænder

Hvis du skal have foretaget en fjernelse af visdomstand, vil vi hos Alhambravej Tandlægerne altid mundtligt infomere dig om prisen samt give dig et skriftligt overslag med.

Hvis du er studerende og kan fremvise gyldigt studiekort, yder vi 15% studierabat til behandlingen.

Hos Alhambravej Tandlægerne vil du altid blive mundtligt og skriftligt vejledt i, hvordan du skal forholde dig efter din operation.

Der er visse forbehold du bør være opmærksom efter din operation.

Det første døgn:

  • Vi anbefaler, at du en times tid efter, du har forladt klinikken, tager noget smertestillende i form af Ipren og Panodil for at forebygge smerter. Herefter er det en god ide at tage smertestillende med passende intervaller, så du forbliver smertelindret.
  • Det er normalt, at det vil sivbløde fra operationsområdet i nogle timer efter behandlingen. Blødningen kan du kontrollere ved at pålægge et stykke rent gaze på udtrækningsstedet og bide sammen, så du skaber en form for kompression. Gaze vil blive udleveret til dig på klinikken efter behandlingen.
  • Efter at visdomstanden er blevet fjernet, anbefales det, at du holder dig i fysisk ro. Dette anbefales, da fysisk aktivitet kan sætte gang i blødning.
  • Du skal undgå at tygge i den behandlede side samt undlade at spise og drikke noget varmt resten af dagen. Dette er for at undgå, at der bliver sat gang i blødning, hvilket varmt mad og drikke kan forårsage.
  • Du skal ikke børste i det behandlede område, ej heller skal du skylle eller spytte det første døgn, og du må ikke pille i såret.
  • Hævelses i ansigtet kan forekomme i den side, hvor visdomstanden er blevet fjernet.
  • Når du har fået foretaget enten et simpelt tandudtræk eller amotio, vil du som regel opleve ømhed de første 3-4 dage, og vi anbefaler derfor, at du tager smertestillende efter behov.

Den dårlige smag i munden efter fjernelse af visdomstand kan skyldes tilstedeværelsen af blod eller snavs i det behandlede område, hvilket fører til en midlertidig ubehagelig smag. En infektion i det behandlede område kan også medføre en dårlig smag i munden.

Dårlig smag i munden efter fjernelse af en visdomstand kan både skyldes en infektion i det behandlede område eller forekomsten af blod eller snavs i munden.

Efter fjernelse af visdomstand skal du holde dig til bløde fødevarer som kartoffelmos, yoghurt og supper.

Inkluder fødevarer der er rig på næring såsom smoothies, protein shakes og blandede frugter / grøntsager.

Undgå varme, krydrede og hårde fødevarer, der kan irritere tandkødet i det behandlede område.

Du kan typisk begynde at spise normal mad, når du føler dig godt tilpas. Dette vil typisk være inden for et par dage eller op til en uge efter visdomstanden er blevet fjernet.

Risikoen for komplikationer i forbindelse med fjernelse af visdomstænder er meget lille. Der kan i nogle tilfælde komme betændelse i såret og dermed dunkende og stærke smerter. Du kan desuden få dårlig smag i munden og dårlig ånde. Kontakt os på klinikken hvis dette sker, da det kan være nødvendigt, at du skal behandles med antibiotika.

Dry socket
I andre tilfælde kan den prop af størknet blod, der udfylder rummet, hvor tanden har siddet, forsvinde. Sker dette kan man opleve store smerter. Denne tilstand kaldes Alveolitis sicca  bedre kendt som dry socket.

Symptomerne på en dry socket starter på 3. dagen og vil udvise sig i form af smerter, som strækker op mod øret, man vil opleve nedsat gabeevne og ildelugtende smag/ånde. Almindelig smertestillende er typisk uden effekt, kontakt os derfor på klinikken, så vi kan afhjælpe dine symptomer.

Behandling af dry socket
Skulle tilfældet være, at du får dry socket efter fjernelse af din visdomstand, kan vi hjælpe dig med smertelindring på klinikken.

På klinikken vil der blive skyllet i operationsområdet og efterfølgende ilægges et desinficerede stykke gaze med eugenol ned i hullet.
Gazen med eugenol har hurtigt smertelindrende effekt, og du vil derfor opleve smertelindring, når du går fra klinikken. Behandlingen med eugenol foretages dagligt ,indtil dine smerter forsvinder.

Nerveskade
Hos nogle ligger nerven og rødderne fra visdomstanden meget tæt på hinanden i underkæben. Dette kan medføre en risiko for, at nerven bliver skadet, når tanden fjernes. Nerveskaden kan give føleforstyrrelser i form af følelsesløshed, snurren eller sovende fornemmelse i en del af læben. Heldigvis er langt de fleste af sådanne forstyrrelser forbigående og midlertidige, men de kan i sjældne tilfælde være vedvarende.

  • Såret skal lades helt i ro. Undgå at »pille« i det med tungen eller at »suge« såret, så der skabes undertryk.

 

  • Tandbørstning skal foregå som normalt, men foretages med stor forsigtighed i det opererede område og bør evt. undgås de første dage. 

 

  • Mundskylning skal undgås de første par timer, men herefter skylles i minimum 7 dage morgen og aften forsigtigt med klorhexidin 0,2% fra apoteket for at undgå infektion. Vær opmærksom på, at der bør gå min. 1 time mellem tandbørstning og skylning med klorhexidin, da de indeholder stoffer, der gensidigt ophæver hinandens virkning. Efter måltider bør munden ligeledes skylles let med vand.

 

  • Kosten skal den første dag være flydende og gerne kold. Vent med at spise til bedøvelsen er forsvundet. Gradvist gåes fra flydende til fast kost. Undgå at tygge i den side, hvor operationen er foretaget.

 

  • Smerter er almindeligt i op til en uge. Til at lindre smerter kan indtages i kombination 2x 500mg panodil og 2x 200mg ipren,  3-4 gange dagligt efter behov. Er smerterne stærke og tiltagende, bør De konsultere klinikken.

 

  • Hævelse er ikke udtryk for betændelse og kan forekomme efter en operation. Den er størst i udbredelse et par dage efter indgrebet, men aftager støt herefter. For at mindske hævelsen kan benyttes et koldt omslag. Misfarvning af huden (et blåt mærke) kan optræde, men forsvinder gradvist. Tiltager hævelsen, optræder der synkebesvær eller stigende temperatur, bør De konsultere klinikken.

 

  • Efterblødning kan forekomme det første døgn. Fysisk aktivitet med stigning af pulsen bør undgås de første par dage. Kraftigere konstant sivblødning kan standses ved at anbringe et stykke ren gaze over såret og bide fast sammen i 30 min. Behandlingen kan om nødvendigt gentages. Hvis ikke blødningen kan standses, bør De konsultere klinikken eller anden lægelig hjælp.

 

  • Tråde fjernes efter ca. 1 uge, hvor der samtidig foretages sårkontrol.
Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue