Bestil tid

Vi har nu åben for eftersyn/tandrens og andre forebyggende behandlinger

PI forbindelse med genåbningen af samfundet pga. COVID-19, så har tandlægeklinikker fået lov til at åbne yderligere op.

Vi kan nu tilbyde en del af vores patienter eftersyn/tandrens og andre almindelige forebyggende behandlinger.

Da kriterierne for eftersyn og behandling beror på en faglig vurdering, så skal tider bookes ved telefonisk henvendelse.

Hygiejne i højsædet - vi passer på dig og vores medarbejdere:

På klinikken er vi allerede vant til at opfylde høje hygiejnestandarder, hvor de nationale kliniske retningsvejledninger følges til hverdag. I forbindelse med COVID-19 har Sundhedsstyrelsen udgivet nye retningslinjer for at passe godt på patienter og medarbejdere.

Det vil derfor være en smule anderledes at besøge klinikken i den nærmeste fremtid. Du vil opleve følgende:

  • Al tidsbestilling foregår telefonisk
  • Ved ankomst vil du blive udspurgt om symptomer på COVID-19
  • Der vil være min. 1 meter ml. hver stol i venteværelset, og tiderne vil være planlagt forskudt, så der er så få patienter i venteværelset af gangen. Overhold din tid og kom ikke før.
  • Magasiner og aviser er fjernet fra hylderne.
  • Der er sprit ved indgangen og i venteværelse. Afsprit eller vask hænder ved fremmøde.
  • Medarbejderne arbejder med kirurgisk hat, beskyttelsesbriller, mundbind eller visir samt engangskitler. Vi har masser af værnemidler.
  • Efter hver patient luftes der ud og afsprittes med høj standard som vanligt.
  • Minimal brug af vand og luft fra roterende instrumenter.
  • Risikopatienter over 65 med kroniske lidelser anbefales den første tid om morgenen.
  • Har du symptomer på COVID-19, så skal du selvfølgelig blive hjemme.


Vi har udover sundhedsstyrelsen retningslinjer også valgt at planlægge forskudte pauser og indmøde, så kontakten, medarbejderne imellem, minimeres.

Har du nogle spørgsmål i forbindelse med ovenstående, så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte klinikken. Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig og svare på spørgsmål.

Nyt Corona-look - samme medarbejdere:

Vi vil i den kommende tid bruge ekstra værnemidler. Derfor vil vi fremstå en del mere indpakkede og distanceret- Husk vi smiler under masken. Vi glæder os til at passe på dig og dine tænder igen.

Vi har almindelige åbningstider

 

Med venlig hilsen

Alhambravej Tandlægerne

Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue