Inden du opstarter en kosmetisk tandbehandling, er det vigtigt, at du får foretaget en grundig klinisk forundersøgelse, så din tandlæge på bedste vis kan vejlede dig i, hvilke muligheder du har, så I sammen kan lægge en korrekt behandlingsplan.
Hos Alhambravej Tandlægerne bruger vi meget tid på at være i dialog med dig, så dine ønsker og forventninger kan efterleves bedst muligt. Vi er dog meget opmærksomme på at skelne mellem nødvendige og unødvendige behandlinger, og vi vil i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om vi mener, at den ønskede behandling er nødvendig. Vi fortæller dig ærligt og åbent, hvad vi tænker, så vi sammen kan træffe den rigtige beslutning.
Husk at rene, sunde og ubehandlede tænder på længere sigt er det bedste, som du kan have. Behovet for den hvide perlerække ændres med alderen, og du skal passe på ikke at kaste dig ud i unødvendige kosmetiske behandler som ung. Derfor er det vigtigt, at du tager en grundig snak med din tandlæge vedrørende dine muligheder og bivirkninger. Det handler om at forbedre udseendet, uden at du går på kompromis med, hvad der er sundt for dine tænder.