Bestil tid

Tandproteser

Vi kan hjælpe dig med at få dit flotte smil tilbage

Hvad er en tandprotese?

En tandprotese hører til kategorien aftagelig protetik og benyttes som tanderstatning for manglende naturlige tænder. 

Hvis du mangler tænder, kan det være generende af både kosmetiske såvel som funktionsmæssige årsager, for eksempel når du skal spise og tygge din mad. Hvis ikke du har mulighed for at få lavet et tandimplantat eller en tandbro, kan en tandprotese derfor være en god løsning.

Man skelner mellem to typer af aftagelige tandproteser: delprotese og helprotese. Hvilken form for tandprotese du skal vælge, vil afhænge af dine tænders tilstand. Fælles for begge tandproteser er, at de kan tages ud, for eksempel ved tandbørstning og ved renholdelse af proteserne.

En tandprotese fremstilles i dag i så naturtro farver og form, at din tandlæge næsten altid kan finde en farve, der ligner dine egne tænder. Det er ydermere muligt at fremstille en tandprotese så identisk med dit eget naturlige tandsæt, at ingen vil opdage, at du har fået en tandprotese. Det kan derfor være en ide, at medbringe et billede af dine tænder, hvis du har nogle specifikke ønsker til protesens udseende, så vil vi gøre, hvad vi kan for at efterleve dette ønske. 

Hos Alhambravej Tandlægerne kan vi hjælpe dig med at få både en del- og en helprotese. Din tandlæge vil vurdere om enkelte af dine tænder er bevaringsværdige eller ej, og ud fra dette samt i dialog med dig, informere dig om, hvilke muligheder du har for en at få en tandprotese. 

Find os

Alhambravej Tandlægerne

Alhambravej 1 - 1826 Frederiksberg C

33 22 44 88 info@alhambravej.dk
Bus linie 7A og 1A stopper lige ved døren.
Husk digital registrering fra start
350 meter til metroen på "Frederiksberg Allé"
Online booking

Hvilken tandprotese skal du bruge?

Hos Alhambravej Tandlægerne kan vi fremstille alle former for tandproteser, og vi hjælper og vejleder dig til, hvilken tandprotese der vil være en god løsning til dig. 

Man skelner mellem to former for aftagelige tandproteser:

Delprotese

En delprotese er en god løsning, hvis du mangler en eller flere af dine tænder, da den kan erstatte disse og fremstilles i forskelligt materiale.

Akryl-delprotese består af lyserødt akryl, der ligner tandkød, samt protesetandkroner. Denne form for tandprotese er den billigste og benyttes for det meste som en midlertidig løsning, da den ikke sidder særlig godt fast til gummen.

En anden form for delprotese kaldes en unitor, og det er typisk den form for delprotese, man vælger, da den fylder mindre og er nemmere at vænne sig til. Den fremstilles med et støbt metalstel eller ganeplade, som giver protesen styrke, og gør den solid. 

Ved hjælp af små bøjler sidder tandprotesen fast på dine egne tænder. Enkelte af bøjlerne skal placeres på tændernes tyggeflader, så dine egne tænder kan tage en del af trykket, der vil opstå ved tygning. Andre bøjler placeres som regel på hjørnetænderne, hvis de resterer, og kan måske anes en smule, hvis man smiler højt.

Helprotese

En helprotese erstatter alle tænder i en kæbe og kan fremstilles, hvis du ingen bevaringsværdige tænder har tilbage. 

En helprotese fremstilles i akryl. I overkæben fastholdes den ved, at protesen suger sig fast til ganen, eventuelt suppleret med proteseklister. 

En helprotese til underkæben fastholdes ved hjælp af kinder og tungens muskler. Den har vanskeligere ved at suge sig fast, da den ligger mere løst på gummen. Det kan derfor være svært at vænne sig til en protese i underkæben, hvis der ikke er så meget gumme tilbage. I nogle tilfælde kan det være en ide at indsætte implantater for at hjælpe protesten med at sidde bedre fast.

Yderligere information om tandproteser

Hos Alhambravej Tandlægerne tilbyder vi delproteser, helproteser, udvidelse af tandprotese samt rebasering af din tandprotese.  

Prisen på tandproteser kan variere afhængig af, hvilket materiale man vælger at fremstille tandprotesen i.

Vi vil altid informere dig om vores priser og medgive et prisoverslag, inden behandlingen på begyndes. 

Du kan se vores prisliste, hvis du vil vide mere om tandprotesens pris, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores priser, eller hvis du ønsker, at vi skal hjælpe dig med at lave et prisoverslag.

Når du skal have fremstillet en tandprotese, vil behandlingen foregå over nogle besøg hos din tandlæge.

 

Første del af behandlingen

Ved første del af behandlingen, vil din tandlæge starte med at tage nogle aftryk. Disse aftryk videresendes til vores tandtekniker for at kunne få fremstillet en ny, individuel, speciellavet aftryksske. 

 

Anden del af behandlingen

Med de nye specialfremstillet aftryksskeer, tages der igen aftryk, som skal videresendes til vores tandtekniker, så fremstillingen af din tandprotese kan startes.

 

Tredje del af behandlingen

Ved tredje besøg hos din tandlæge, skal stellet til din tandprotese afprøves, så justeringer kan foretages for, at din tandprotese kan færdiggøres. 

 

Fjerde del af behandlingen

Nu er din protese klar til udlevering, og din tandlæge vil ved dette besøg kontrollere, at din tandprotese sidder stabilt og ikke genere nogle steder. Du vil ydermere blive instrueret i, hvordan din nye tandprotese skal renholdes samt blive informeret om dine fremadrettede regelmæssige tandeftersyn.

Hvis du har tænder, som skal fjernes i forbindelse med din nye tandprotese, vil disse typisk blive foretaget ved tandudtrækning i denne del af behandlingen, og din nye tandprotese kan sættes i umiddelbart efter og samtidig beskytte de åbne sår og mindske ubehag efter tandudtrækningen.

Når man trækker tænder ud, vil der i ugerne efter ske en ændring i gummen, og man bliver derfor nødt til at tilpasse din tandprotese, så den ikke sidder ustabilt. Du skal derfor besøge din tandlæge igen efter nogle uger, hvor din tandprotese tilpasses, så den igen sidder stabilt. 

Du vil i starten skulle vænne dig til din nye tandprotese. 

De første dage efter, du har modtaget og taget din nye tandprotese i brug, vil du godt kunne opleve ømhed i gummerne. Dette vil som regel aftage, men hvis dette ikke er tilfældet, så anbefaler vi, at du kontakter klinikken, så vi kan tilpasse din tandprotese. 

Vi anbefaler ikke, at du selv prøver at justere bøjlerne på din tandprotese, da disse skal bukkes på en bestemt måde for ikke at knække. Lad derfor din tandlæge stramme bøjlerne, så din tandprotese ikke går i stykker.

Hvis din tandprotese generer dig for meget, så må du gerne tage den ud. Det er dog en god idé at have sin tandprotese siddende minimum et halv døgn inden din tid hos tandlægen. Sådan kan tandlægen bedre lokalisere, hvor generne kommer fra.

I starten kan det for nogle godt føles som om, at deres udtale føles anderledes, end før de fik deres nye tandprotese. Dette er noget, man hurtigt vænner sig til. Da alt nyt kræver tilvænning, anbefaler vi, at du øver dig i at tale med din nye tandprotese, for eksempel i form af højtlæsning, for på den måde hurtigere at vænne dig til at tale med din nye tandprotese. 

Vi anbefaler, at du tager din tandprotese ud om natten for at give gummen hvile samt forebygge, at der ikke kommer svampeinfektion (protesestomatitis).

Du vil med årene kunne opleve, at din tandprotese ændrer pasform og kan sidde ustabilt som følge af, at gummen svinder ind. I disse tilfælde skal din tandprotese tilpasses, så den igen sidder korrekt. Dette kaldes for en rebasering og betyder, at din tandlæge vil lægge noget ekstra materiel i din tandprotese for at stabilisere den. 

Hvor ofte din tandprotese bør rebaseres er meget individuelt, da det er forskelligt, hvor hurtigt gummen svinder. Vi anbefaler dog, at du altid informerer os på klinikken, hvis du føler ændringer med din tandprotese, så vi kan hjælpe dig med at få den til passe korrekt igen. 

Når du har fået din nye tandprotese, er det ligesom dine naturlige tænder vigtigt, at du renholder din tandprotese samt får foretaget regelmæssige tandeftersyn. Dette er vigtigt for din munds sundhed og for at forebygge, at der opstår problemer.

Du bør rengøre din tandprotese minimum to gange dagligt (morgen og aften) ved hjælp af børste, koldt vand og sæbe. Derudover kan du skylle din tandprotese efter hvert måltid for at være sikker på, at der ikke sidder madrester i bøjler eller under protesen. 

Formålet med den daglige renholdelse er at fjerne bakteriebelægninger og madrester samt undgå dannelse af tandsten og misfarvninger.

Når du børster din tandprotese, skal alle dele rengøres, det vil sige inderside, yderside, bøjler mm. Gør brug af koldt/lunken vand og børst grundigt. Hold din tandprotese over en håndvask fyldt halvt med vand - på denne måde undgår du, at din tandprotese knækker, hvis du skulle tabe den. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du renholder din tandprotese, står vi hos Alhambravej Tandlægerne altid klar til at kunne hjælpe og vejlede dig.

Ligesom dine naturlige tænder skal tjekkes regelmæssigt ved et tandeftersyn, gør det samme sig gældende for din tandprotese – både hvis du har en del- eller helprotese. Dette er vigtigt for at kontrollere, om din tandprotese sidder korrekt, og om ændringer i gummen har medført en ustabil tandprotese og eventuelle sår på slimhinden. 

Ved dine regelmæssige tandeftersyn vil din tandprotese derfor kunne vedligeholdes, for eksempel i form af vejledning til renholdelse samt efterspænding af løse bøjler. Udover kontrollen af dine tandprotese, vil du ligeledes blive efterset for caries, tandkødsbetændelse, svamp mm.

Vi anbefaler derfor, at du overholder dine regelmæssige tandeftersyn og husker at medbringe din tandprotese.

Ved manglende renholdelse af protesen samt udtagelse af denne, kan du eksponeres for svampeinfektion, der i forbindelse med en tandprotese omtales som protesestomatitis.

Protesestomatitis kan opstå som følge af et indelukket område, der ikke bliver mekanisk renset fri for bakteriebelægninger. Dette vil skabe et gunstigt miljø for bakterierne og vil udvise sig som rødme i slimhinden under protesen. 

Protesestomatitis giver ikke altid anledning til symptomer, men tegn såsom mundtørhed, brændende og sviende fornemmelse i munden vil typisk være symptomer på svampeinfektionen.

Behandlingen af protesestomatitis vil i første omgang bestå af forbedret mundhygiejne, inklusiv renholdelse af din tandprotese, samt udtagelse af din tandprotese om natten. Hvis der efter cirka 14 dage ikke ses ændring i slimhinden, vil behandling med receptpligtig salve opstartes. 

Vi anbefaler derfor, at du tager din tandprotese ud om natten, så der kommer ilt til dine gummer og slimhinder, samt omhyggelig renholdelse af din tandprotese for at forebygge svampeinfektion.

Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue