Bestil tid

Hvad er en tandkrone, hvorfor vælges denne behandling og hvordan passer man bedst på den

En tandkrone er en slags beskyttende hætte, der placeres over en tand for at forbedre dens styrke, funktion og udseende. Den bruges ofte, når en tand er blevet svækket af store huller, skader eller efter en rodbehandling. Kronen omslutter hele den synlige del af tanden og beskytter den mod fremtidig skade og slid. Tandkroner kan også anvendes, hvis du er træt af din tands udseende, og derfor ønsker at gøre noget ved det - f.eks. hvis den er misfarvet eller misdannet.

Den yderste del, eller den visuelle del af en tand, kaldes tandens krone. Beskadiges denne eller er dens tilstand dårlig, kan det være nødvendigt at erstatte den naturlige tandkrone med en kunstig fremstillet krone. En kunstig tandkrone omslutter hele tanden, således at den naturlige tands krone er dækket, hvilket vil yde maksimal beskyttelse og styrker tanden samt forlænger dens levetid.

Årsager til, at tanden i første omgang er blevet svækket kan enten skyldes et meget stort hul (caries), et traume (tanden er knækket), tanden er rodbehandlet (svækket) eller, at der over tid er lavet mange lappeløsninger på tanden og derfor er den mere skrøbelig. 

Forskellige typer tandkroner

En tandkrone kan fremstilles i forskellige materialer - porcelæn, metal/keramik eller guld. 

Porcelænskroner

Porcelæn er det typiske valg, da dette matcher bedst i farve og udseende til nabotænderne og dermed ligner den naturlige tand mest. Metalkeramikkroner fremstilles med en underhætte af metal, som dækkes af porcelæn. En ældre metode, men også holdbar.

Metalkeramiske kroner

Metalkeramikkroner fremstilles med en underhætte af metal, som dækkes af porcelæn. De kombinerer styrken fra metal med det æstetiske udseende af porcelæn, hvilket gør dem velegnede til både for- og kindtænder.

Guld- og metallegeringskroner

Guld- og metallegeringskroner er ekstremt holdbare. De bruges ofte på kindtænder, hvor styrke er vigtigere end æstetik.

Tandkrone - Hvordan fremstilles den?

Behandlingsgangen for en tandkrone foregår i følgende trin:

  • Klinisk undersøgelse af tanden samt røntgenbillede af tanden rødder for at sikre fundamentet inden kronen fremstilles og påsættes
  • Tandlægen lægger lokalbedøvelse omkring tanden
  • Tanden bores ned til en stub for at skabe plads til den kunstige tandkrone. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at opbygge en sokkel med et plastmateriale, hvis der er betydelig tab af tandsubstans
  • Der tages et aftryk af tanden med en 3D-scanner samt en farveprøve, som sendes digitalt til tandteknikeren 
  • En midlertidig krone sættes på inden den endelige tandkrone er fremstillet
  • Når den endelige tandkrone er fremstillet og klar, sendes den fra laboratoriet tilbage til tandlægen og patienten får en tid til cementering og tilpasning. Aslutningsvis tages et kontrolrøntgen for at sikre, at kronen er påsat korrekt og tilfredsstillende på den naturlige tand.

Processen sikrer, at tandkronen passer perfekt og fungerer sammen med dine andre tænder, så du ikke oplever noget ubehag eller andet.

Hvad er forskellen på en tandkrone og en tandbro?

En tandkrone og en tandbro er begge tandprotetiske løsninger, dog har de forskellige anvendelser og funktioner. Vi har fået dækket, at en tandkrone er en hætte, der placeres over en beskadiget eller svækket tand for at genoprette dens form, styrke og funktion. 

En tandbro derimod består af flere sammenkoblede tandkroner og bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Broen fastgøres ved at cementere kronerne på de naturlige tænder eller implantater, der grænser op til det tomme rum. Tænderne, kaldet støttetænder, fungerer som ankre for broen, mens de mellemliggende kunstige tænder, kaldet pontics, udfylder mellemrummet.

Man vælger typisk en tandkrone, når en enkelt tand er beskadiget, mens en tandbro vælges, når en eller flere tænder mangler, og der er sunde tænder på hver side af mellemrummet til at støtte broen. Tandbroer er ideelle for patienter, der ønsker en fast protetisk løsning uden at skulle gennemgå implantatkirurgi.

Hvad koster en tandkrone?

Prisen på en tandkrone kan variere betydeligt og afhænger af flere faktorer. Materialerne spiller en stor rolle, da valget mellem porcelæn, metalkeramiske og zirkoniumkroner kan påvirke omkostningerne på grund af deres forskellige holdbarhed, æstetik og anvendelse. 

Kompleksiteten af behandlingen er også en vigtig faktor. Nogle tænder kræver mere forberedelse og kompleks behandling, hvilket kan øge prisen. For eksempel kan det være nødvendigt at opbygge tanden, før kronen kan påsættes.

Da prisen på en tandkrone kan være meget forskellig afhængig af de specifikke forhold omkring din tand og de valgte materialer, er det vigtigt at få en individuel vurdering hos din tandlæge. På den måde er du sikker på, at du får den bedst mulige løsning til din situation.

Hvorfor og hvornår skal en tand behandles med en krone?

En tand skal behandles med en krone, når den er blevet så beskadiget. Almindelige årsager til behov for en tandkrone inkluderer store huller, som har ødelagt en betydelig del af tandens struktur. Når en tand er svækket på grund af omfattende fyldninger eller traumer, kan en krone give den nødvendige styrke og stabilitet. Man kan også tilføje en krone på tanden efter en rodbehandling, da tanden ofte er skrøbelig og kan have brug for en krone for at beskytte den mod brud.

Fordele ved at vælge en tandkrone inkluderer forbedret styrke og holdbarhed, hvilket gør det muligt at bevare den naturlige tand længere. Desuden kan en krone genskabe tandens funktion, så du kan tygge og tale normalt uden ubehag eller bekymring for yderligere skade.

Vedligeholdelse og pleje af din tandkrone

Det er vigtigt at holde en god mundhygiejne omkring tandkronen, for at forhindre plak og bakterier i at samle sig i kronekanten og forårsage enten tandkødsbetændelse, paradentose eller et hul (caries) under kronen. 

Det er også vigtigt at besøge tandlægen regelmæssigt for kontrol og professionel rengøring. Din tandlæge kan tjekke, om kronen sidder korrekt, og om der er tegn på slid eller skader, der kræver opmærksomhed. Hvis du oplever ubehag, løshed eller andre problemer med din krone, bør du kontakte din tandlæge med det samme for at undgå komplikationer.

Snak med tandlægen
Er du i tvivl eller har smerter i dine tænder, bør du altid konsultere med din tandlæge.

Alhambravej Tandlægerne

Alhambravej 1 - 1826 Frederiksberg C

33 22 44 88
Bus linie 7A og 1A stopper lige ved døren.
Husk digital registrering fra start

FAQ

En tandkrone er en beskyttende hætte, der placeres over en beskadiget eller svækket tand for at genoprette dens form, styrke og funktion.

En tandkrone er designet til at ligne en naturlig tand. Den kan være lavet af forskellige materialer, og er tilpasset til at passe perfekt over den eksisterende tand.

Levetiden for en tandkrone kan variere, men med korrekt pleje og vedligeholdelse kan en krone holde mellem 10 og 15 år, og nogle gange endnu længere.

Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue