Bestil tid

Tandblegning i København

Hos Alhambravej Tandlægerne kan du få en skånsom og effektiv tandblegning i København, hvis du ønsker lysere tænder

Hvad er en tandblegning?

En tandblegning er en kosmetisk behandling, som du kan foretage, hvis du ønsker et lysere og hvidere look af dine naturlige tænder.

Vi vil alle opleve, at vores tænder får en mørkere nuance med alderen. Dette skyldes, at emaljen slides og dentinen bliver mere gennemtrængelig. Udover den aldersbetinget misfarvning kan dine tænder blive misfarvet ved indtagelse af forskellige føde- og drikkevare såsom kaffe, the, rødvin, lakrids, krydderier mm. samt ved brug af tobak. En tandblegning kan hjælpe med at fjerne disse.

En tandblegning er en kemisk proces, hvor man benytter det aktive stof brintoverilte til at trænge ind i tandemaljen for at fjerne misfarvninger. Det er vanskeligt at forudse, hvor godt en tandblegning vil virke, da det er meget individuelt, hvor meget dine tænder vil lade sig blege.

Hos Alhambravej Tandlægerne udfører vi kun hjemmeblegning med blegeskinner.
Vi udfører ikke længere kosmetisk klinikblegning, da EU reglerne er ændret, og det dermed kun er tilladt at udføre klinikblegning med lav brintoveriltekoncentration. Vi kan hjælpe dig med at få fremstillet individuelle blegeskinner, som er specielt lavet til dig og dine tænder, samt instruere og vejlede dig til, hvordan du skal bruge dem derhjemme.

Da man ved en tandblegning behandler tændernes overflade (emaljen), anbefaler vi derfor altid, at du rådfører dig med en tandlæge eller tandplejer, før du opstarter behandlingen.

Find os

Alhambravej Tandlægerne

Alhambravej 1 - 1826 Frederiksberg C

33 22 44 88 info@alhambravej.dk
Bus linie 7A og 1A stopper lige ved døren.
Husk digital registrering fra start
350 meter til metroen på "Frederiksberg Allé"
Online booking

Hvordan foregår tandblegning i København?

Inden du starter med en tandblegning, anbefaler vi altid, at du taler med din tandlæge eller tandplejer, som kan lave en forundersøgelse og vurdering af dine tænder. Hvis det vurderes, at du kan få effekt af en tandblegning, vil vi tage aftryk af dine tænder, så en individuel blegeskinne kan fremstilles.

 

Hos Alhambravej Tandlægerne betyder det meget for os, at du er velinformeret og kan stille spørgsmål. Vi sætter derfor tid af til, at du får grundig instruktion og vejledning, når dine blegeskinner og blegemateriale bliver udleveret på klinikken, så du trygt kan gå i gang med din hjemmeblegning.

 

Hjemmeblegning tager som regel 2-3 uger, hvor skinnerne sidder på dine tænder i 1-2 timer om dagen eller eventuelt gennem hele natten.

 

Vi tager en afstøbning af dine tænder og fremstiller en blegeskinne unikt til dig.
altTextTwo
Du skal bære blegeskinnen i 1-2 timer hver dag i 2-3 uger.

 

Det er vigtigt, at du undgår alle farvestoffer i perioden, hvor du bleger samt i de efterfølgende dage efter behandlingen. Dette skyldes, at dine tænder i denne periode er mere modtagelige over for farvestoffer som kan ødelægge dit resultat.

 

Du skal ligeledes undgå rygning et par timer efter behandlingen, for det bedste resultat.

 

Holdbarheden af en tandblegning er gennemsnitligt 2-3 år men afhænger af, hvor meget farvestof du efterfølgende udsætter dine tænder for. Du kan derfor vedligeholde resultatet af din tandblegning ved at nedsætte indtaget af de fødevare, som har en misfarvende effekt på dine tænder.

 

Da tandblegning er en kemisk proces, hvor en ganske lille del af tandens emalje opløses, må man derfor ikke gentage behandlingen for ofte. Vi anbefaler, at der som minimum går 2 år mellem dine blegninger. 

Yderligere information om tandblegning

Når du skal have udført en tandblegning i København hos Alhambravej Tandlægerne, vil vi altid gennemgå behandlingen med dig mundtligt, så spørgsmål kan besvares, og du kan få information om tandblegning pris.

Hos Alhambravej Tandlægerne tilbyder vi individuelle blegeskinner til hjemmeblegning. Når først du har dine egne blegeskinner, kan blegegel tilkøbes separat til senere brug.

Se vores prisliste for yderligere information.

Hvis du ønsker yderligere information eller har spørgsmål til behandling eller tandblegning pris, er du altid velkommen til at kontakte os på klinikken.

Misfarvning af enkelte tænder skyldes som regel, at din tand er rodbehandlet. Dette kan være generende, især hvis det omhandler en af dine fortænder. Vi kan ved Alhambravej Tandlægerne hjælpe dig med dette problem. 

Skyldes misfarvningen af din tand en rodbehandling, kan den enkelte tand behandles med en intern blegning, hvis din tandlæge vurderer, at tanden er stærk nok til dette.

En intern blegning er en tandblegning, hvor din tandlæge bleger den enkelte, misfarvede tand indefra. Fyldningen på bagsiden af din tand samt en lille del af rodfyldningsmaterialet fjernes, og der vil blive lagt et blegemiddel i, inden det lukkes til med en midlertidig fyldning. 

Efter 3-10 dage vil din tandlæge vurdere din tands farve. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen flere gange, indtil det ønskede resultat er opnået. Når det ønskede resultat er opnået, lukkes tanden til med en ny plastfyldning.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gentage behandlingen efter nogle år, da misfarvningen kan komme igen.

Misfarvede tænder kan skyldes forskellige årsager, og ikke alle er egnet til at blive bleget. Ydermere kan der være tilstande som gør, at det heller ikke vil være godt med en tandblegning.

Dine tænder kan se misfarvet ud, hvis du har eller tidligere har haft et stort indtag af læskedrikke og frugt. Det store indtag af læskedrikke og frugt vil ætse din tandemalje, og emaljen vil derfor blive tyndere.  Hvis din emalje er for tynd, anbefaler vi ikke, at du bleger dine tænder.

Misfarvning kan også forekomme, hvis du har gamle, store fyldninger, eller dine tænder sidder uhensigtsmæssigt i tandrækken. I disse tilfælde vil en tandblegning ikke hjælpe.

Visse tilstande gør sig ikke egnet til blegning, og Alhambravej Tandlægerne anbefaler derfor ikke tandblegning til personer med:

  • Stort tobaksforbrug 
  • Tandkødsbetændelse 
  • Paradentose 
  • Følsomme slimhinder 
  • Tegn på mundhule cancer 
  • Gravide og ammende
  • Personer med stort slid

Da der er forskellige årsager til, at en tandblegning ikke vil være det rette, anbefaler vi derfor, at du altid rådfører dig med din tandlæge eller tandplejer først, så du kan få lavet en undersøgelse samt vurdering af dine tænder.

Hvis du har plastfyldning eller kroner, skal du være opmærksom på, at disse tænder ikke tager imod blegemateriale og dermed ikke bliver bleget. Der kan derfor opstå en farveforskel på dine naturlige tænder og eventuelle plastfyldninger eller kroner. Det kan af kosmetiske årsager være nødvendigt at skifte disse efter blegningen, så du får et harmonisk udseende. 

En væsentlig forudsætning for at opstarte en behandling med tandblegning er, at du er omhyggelig med din hjemmetandpleje. Vi anbefaler ydermere, at du får lavet et tandeftersyn og en tandrensning før behandlingen, så du har et godt rent udgangspunkt at starte behandlingen op på.

 

Dine tænder kan i blegeperioden være følsomme, og du kan opleve isninger. Heldigvis er disse symptomer midlertidige og vil forsvinde igen inden for et par dage efter behandlingens ophør.

Dine tænder vil i blegeperioden være ekstra modtagelige for farvestoffer. Undgå derfor farvestoffer i blegeperioden samt nogle dage efter.

Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue