Bestil tid

Tandeftersyn

Hos Alhambravej Tandlægerne prioriterer vi din tandsundhed

Et tandeftersyn i København

Hos Alhambravej Tandlægerne kan du få foretaget dine regelmæssige tandeftersyn i København. Vi går meget op i, at du bevarer dine egne tænder hele livet, og vi anbefaler derfor, at du kommer til regelmæssigt tandeftersyn, så sygdomstilstande kan opdages, inden de udvikler sig.

En grundig tandpleje er vigtig, hvis du ønsker at bevare dine egne tænder i flot og stærk tilstand livet ud. Ved den kliniske undersøgelse vil der blandt andet blive undersøgt for tandkødsbetændelse, caries og paradentose. Herudover vil der blive foretaget en grundig undersøgelse af dine kæbeled og slimhinder, så der bliver dannet et overblik over din samlede mund- og tandsundhed.

Et tandeftersyn vil derfor bestå af en klinisk undersøgelse suppleret og sammenholdt med røntgenbilleder af tændernes mellemrum og kæbeknoglens forløb.

Ud fra dit tandeftersyn vil din behandler vurdere og tilpasse behandlingen, så den passer individuelt til dig. Det kan for eksempel være at få renset dine tænder fri for hårde og bløde belægninger samt en instruktion i korrekt renholdelse af dine tænder. Herved kan du forebygge caries, tandkødsbetændelse og paradentose.

Hos Alhambravej Tandlægerne fokuserer vi på forebyggende tandpleje. Hvis der ses tegn på sygdomstilstande, vil vi instruere dig i forebyggende behandling og på den måde starte et samarbejde om den fremadrettet behandling.

På baggrund af dit tandeftersyn vil din behandler anbefale dig dine fremadrettet intervaller  altså hvor ofte du bør komme til tandeftersyn.

Hvis din behandler ved dit regelmæssige tandeftersyn opdager behandlingskrævende tilstande, vil du blive mundtligt informeret herom samt få et prisoverslag med dig, så du kan se priserne på de/den pågældende behandling.

Et tandeftersyn afsluttes som regel med en tandrensning.

Find os

Alhambravej Tandlægerne

Alhambravej 1 - 1826 Frederiksberg C

33 22 44 88 info@alhambravej.dk
Bus linie 7A og 1A stopper lige ved døren.
Husk digital registrering fra start
350 meter til metroen på "Frederiksberg Allé"
Online booking

Indkaldeinterval - Er du rød, gul eller grøn patient?

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Nationale Kliniske Retningslinjer, som vi ved Alhambravej Tandlægerne følger, når dit interval skal fastsættes. Dette gøres ud fra en profilkategorisering, der inddeles i rød, gul og grøn.

Din tandlæge eller tandplejer vil derfor lave en individuel, faglig vurdering af din samlede tandsundhed, og ud fra dette vil du blive kategoriseret samt blive anbefalet et indkaldeinterval, der matcher dit behov for undersøgelse, tandrensning eller kontroller.

Grøn profil

En grøn patient har ingen aktive sygdomstilstande, som skal kontrolleres, og du vil typisk blive anbefalet et interval på 12-24 måneder.

Som grøn patient vil du kunne få tilskud fra regionen, når du bliver indkaldt til undersøgelse og tandrensning samt til oversigts-røntgenbilleder, når der er indikation for dette. Hvis du ønsker tandrensning mere end én gang årligt, vil det være uden tilskud fra regionen, da grønne patienter kun får tilskud maksimalt én gang årligt.

Gul profil

En gul patient har aktive sygdomstilstande, som skal kontrolleres løbende. Dette kan være sygdomme som caries, tandkødsbetændelse og paradentose. Som gul patient vil du derfor blive indkaldt til én eller flere kontrolundersøgelser i løbet af året.

Som gul patient vil du kunne få tilskud fra regionen, i det omfang det er nødvendigt i forhold til din sygdom. Du vil derfor få tilskud til kontrolundersøgelser og tandrensning mere end én gang årligt, hvis du overholder de anbefalede indkaldeintervaller.

Rød profil

En rød patient har aktive sygdomdomstilstande og et mere komplekst behandlingsbehov, som skal kontrolleres hyppigt – typisk oftere end den gule patient.

Som rød patient vil du kunne få tilskud fra regionen til undersøgelser samt de nødvendige forebyggende og kontrollerende behandlinger, herunder også tandrensninger. 

 

Yderligere information om tandeftersyn

Ved dine regelmæssige tandeftersyn er der mange forskellige komponenter, som bliver kontrolleret. Udebliver du fra sine regelmæssige tandeftersyn, vil der derfor være risiko for, at behandlingskrævende tilstande ikke bliver diagnosticeret. Hvad der for eksempel kunne være blevet behandlet med en lille behandling, kan ende med en større og dyrere behandling.

Derudover har dansk og international forskning undersøgt, at betændelse i tænder og mundhule kan forværre betændelsestilstande andre steder i kroppen. 

Betændelses i mundhulen udgør især en særlig risiko for personer, der har nedsat modstandskraft på grund af sygdom eller medicin. Almindelige bakterier i mundhulen kan endda blive farlige for personer med paradentose, fordi bakterierne kan føres rundt i kroppen via blodet. Paradentosebakterierne kan for eksempel være årsag til endocarditis (hjertebetændelse), der ubehandlet kan være livstruende. Samme bakterier kan også være farlige for personer med nedsat lungefunktion.

Betændelse i mundhulen kan have negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og reumatoid artrit (leddegigt). 

Kontakt os og book en tid

Ønsker du at få foretaget et tandeftersyn i København? Så kan vi ved Alhambravej Tandlægerne hjælpe dig med at booke en tid i vores klinik. Hvis du skulle have nogle spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte os.

Som patient ved Alhambravej Tandlægerne behøver du ikke selv at huske på, hvornår det er ved at være tid til undersøgelse og tandrensning. Vi skriver dig ind i vores register og sørger for at sende en indkaldelse ud i god tid, så du kan booke din næste tid via online booking eller ved at ringe til vores reception.

Det er vigtigt, at du overholder dit indkaldeinterval, dels grundet risiko for udvikling af caries, tandkødsbetændelse eller paradentose, men også fordi en konsekvens kan være, at man mister tilskuddet fra den offentlige sygesikring til undersøgelse og tandrensning ved det efterfølgende besøg. 

Hos Alhambravej Tandlægerne har vi stort fokus på kvalitet, og vi behandler kun patienter, når det er nødvendigt. Du kan derfor altid være tryg ved, at vi ikke foreslår behandlinger, som du i grunden ikke har brug for. Vi ser ingen fordel i at overbehandle, og vi lytter gerne til dine ønsker og behov, så alle anbefalinger sker gennem dialog med dig som patient.

Hvis du er flyttet, så mind os gerne om det, så vi kan opdatere dine oplysninger i vores system. På den måde går du ikke glip af indkaldelser eller anden nyttig information.

Book din næste tid online - Nemt, hurtigt og sikkert!
Online booking åbner i et nyt vindue